Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg
Lidt om Frederiksberg
Arkitekt Hans Christian Henning Wolff
H. C. H. Wolff (1828–1880) var en dansk arkitekt, der særligt var knyttet til Frederiksberg.
Wolff blev uddannet fra Kunstakademiet i 1853, hvor han havde haft lærere som N.S. Nebelong, Jørgen Hansen Koch og G.F. Hetsch. Som arkitekt arbejdede han for M.G. Bindesbøll (de slesvigske jernbanestationer), Ferdinand Meldahl (konduktør på genopbygningen af Frederiksborg Slot) og Johan Herholdt (gravkapellet på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde); alle tre er kendt for deres forkærlighed for den blanke mur, hvilket da også blev et af Wolffs kendetegn.
Var det Herholdt, der begyndte med at skræddersy boliger til folk, så blev det Henning Wolff, som fortsatte som villabygger i stor stil. Den egentlige udvikling af privatboligens hygge skyldes Wolff.
Det var igennem hans villaer, at det moderne begreb hygge fik sin største udvikling. Det var også ham, der gjorde det muligt for almindelige mennesker at bo i disse huse.
Wolff var ansat som den første bygningsinspektør i den nye selvstændige Frederiksberg Kommune i årene 1858–1869, hvor han fik stor betydning for kommunens fremtidige struktur og planlægning.
I løbet af disse 8 år fik han opført flere offentlige og industrielle bygninger:
-
Frederiksberg Sogneskole (1863), der lå, hvor nu Falkoner Centeret ligger,
-
Frederiksberg Fattighus og Hospital (1868), der begge lå på den grund, hvor nu domhuset ligger,
-
Tvedes Bryggeri på Vesterbrogade 140–142 (1859),
-
Marstrands Bryggeri (1865) – også kaldet ”Kongens Bryghus”, som blev nedrevet i 1976 til fordel for socialt boligbyggeri.
Adskillige villaer blev det også til i løbet af hans embedsperiode, hvor udstykningen af villagrunde og anlæggelsen af Alhambravej, det sidste stykke af H.C. Ørstedsvej, forlængelsen af Kastanievej, anlæggelse af
Uraniavej, Mynstersvej, Svanholmsvej, gennemførelsen af Forhåbningsholms Allé til Niels Ebbesens Vej, Poul Møllers Vej, Blichers Vej og Monradsvej (nu Sylows Allé) skete, mens Wolff var bygningsinspektør.
Wolffs villaudstykninger resulterede ofte i smalle og dybe grunde, hvor villaerne ligger med gavlen mod vejen og indgangen trukket lidt tilbage på den ene facade. Dette gjorde sig gældende på Lindevej, Uraniavej, Kastanievej og Platanvej.
Villaerne gav ikke udtryk for rigdom og magt, de udtrykte i stedet velstand og hygge. Forhaverne og facaderne mod vejen var maleriske og indbydende. Villaerne var pyntede og havde overdådig ornamentik.
Haverne er alle anlagt efter samme mønster: en snoet rundgang med en lille hyggekrog nederst i haven. På trods af villaernes individuelt udformede facader har villaerne et fælles præg. Alle villaer er bygget med en trempel.
Stuevinduet sidder ofte i en blænding. Der er fantasifulde vinduesindfatninger, relieffer, bånd og stjerner i forskelligt materiale.
Da Wolff i 1869, på grund af fremskreden sygdom, måtte opgive sit embede, rådede Vilhelm Klein (Wolffs nære ven og kollega gennem mange år) ham til, i mangel af indkomst og beskæftigelse, at opkøbe grunde i bydelen for at bebygge dem med hans egne villaer. Størstedelen af villaerne på Kastanievej, Lindevej og Uraniavej er således tegnet og opført af Wolff, der på denne måde kom til at præge bybilledet på Frederiksberg. Wolff stod således for opførelsen af omkring 60 villaer på Frederiksberg, indtil hans tidlige død i 1880.
På trods af Wolffs usædvanlig store produktivitet er ganske få af hans værker, som sagt, bevaret intakte for eftertiden, og kapellet og indgangsportalen til Gråbrødre Kirkegård er de eneste gennemførte fredninger til dato. Villabyggeriet blev Henning Wolffs største indsats som arkitekt og visionær planlægger, og det er som villabygger, at Wolff er blevet kaldt ”opfinderen af den danske hygge”.
Kilder:
Lisbet Balslev Jørgensen: Danmarks arkitektur. Enfamiliehuset. København 1979.
Weilbachs Kunstnerleksikon
Kommuneatlas Frederiksberg Lars Nevald; Wolff på Frederiksberg, Fisker og Schou, 2001.
Samlingen for Arkitekturtegninger, Charlottenborg 15.
Arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen
H. D. Berthelsen (1881-1939) har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier på Frederiksberg, København og omegn. Fra 1913 og til sin død opførte han rækkehuskvarterer, hvor han bl.a. stod for over halvdelen af Fuglebakkekvarteret, beboelsesejendomme som Det grønne Funkishus, Lindevangsgården og Hostrup Have, dobbelthuse og villaer.
Det grønne funkishus på Nordre Fasanvej blev opført som to længer i 1932, en længe mod Nordre Fasanvej og en længe mod Guldborgvej nr. 25 og 27. Mod Nordre Fasanvej fremstår ejendommen med pudset grøn facade, gennemgående stålvinduer, rektangulære karnapstammer og saddeltag med røde teglsten.
Der blev anvendt en herhjemme hidtil uprøvet bygningskonstruktion i en beboelsesejendom med stålskelet og med mursten som tavl. Herved kunne murtykkelsen reduceres med 25 cm, hvilket havde stor betydning, når grunden var så smal. Der er et haveanlæg ud mod Nordre Fasanvej. Mod Guldborgvej går bygningen helt frem til fortovet. Det er den eneste af Berthelsens bygninger, der er fredet, hvilket skete i 2009.
Endvidere skabte Berthelsen en moderne funkisvej. Han opførte bl.a. otte dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej, der blev anlagt i anledning af byggeriet. De otte dobbelthuse havde nyskabende bygningskonstruktioner og materialer. De var opført med stålskelet, støbte, pudsede facader, skarpt indskårne vinduesåbninger med smalle, profilerede stålvinduesrammer, terrasser på taget og garage i kælderen.
Det flade tag understregede den kubiske bygningsblok. I dag er alle otte dobbelthuse hvide eller næsten hvide, mens de oprindeligt havde kromgule facader, lakrøde døre og sorte vinduesrammer samt sorte, vandrette markeringer.
Funkisbebyggelsen består af Emanuel Olsens Vej 3-13 og 4-14, Tesdorpfsvej 38-40 samt Oscar Ellingers Vej 3-5. Landsretssagfører N. C. A. Nielsen var bygherre.
Hvis du vil vide mere om Berthelsen, kan det anbefales at læse bogen "Hans Dahlerup Berthelsen - En arkitekt og hans bygherrer"af kunsthistorikeren Leila Krogh, Forlaget Bogværket.
Arkitekt Ole Jørgen Bartholin Hagen
Han tegnede mange forskellige bygninger på Frederiksberg, bl.a. følgende etagehuse og rækkehuse:
- Rækkehusene Moltkesvejshave, Moltkesvej 49-55 (1949),
- Genopbygning af det bomberamte kvarter ved Maglekildevej/Frederiksberg Allé,
- Boligbebyggelse, Frederiksberg Allé 74, hvor Den franske Skole lå inden bombningen (1948-50),
- Uppsalahus, Tavastehus og Bærumhus, boligbebyggelser langs Roskildevej (1950, sidstnævnte præmieret af Frederiksberg Kommune),
- Bolvighus, Bernhard Bangs Allé 2-8 (1960),
- Finsensvej 47 A-B (1961, præmieret af Frederiksberg Kommune, facaden ombygget)
- Domus Vista, Roskildevej (1967-68),
- Platanhusene, Platanvej 22A-28, (1969-70).
.JPG?etag=W%2F%22168a84-6846e481%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=427%2B336&quality=85)
O. J. B. Hagen(1913–1984) var en dansk modernistisk arkitekt og en af de mest produktive arkitekter i anden halvdel af 1900-tallet. Ole Hagen startede egen tegnestue i 1937. Han vandt Eckersbergmedaljen i 1953 for sit eget sommerhus i Rungsted.
Øvrige bygninger:
- Falconer Centret med 3-Falke-biografen (1954-59),
- Codanhus med Kinopalæet, Gammel Kongevej 60 (1957-60, lav kontorfløj nedrevet 2000-01, facader ombygget af Hvidt & Mølgaard 2002-04),
- Kontorhus med benzintank for Dansk Esso H. C. Ørstedsvej 4 (1959, facader ombygget 2006-07 ved Ole Hagen arkitekter),
- Sønderjyllandsskolen, Sønderjyllands Allé 2, (1939-43, sammen med G. B. Hagen præmieret af Frederiksberg Kommune),
- Damsøbadet (1941-43, sammen med G.B. Hagen),
- Bygninger i ZOO København, Roskildevej, Frederiksberg.
Modernismen udgør et markant brud med fortidens arkitektur og varsler en helt ny tilgang til det "at bo". Stilen udvikles især i Tyskland på Bauhaus-skolen, hvor der eksperimenteres med nye materialer og et nyt formsprog. I mellemkrigsårene formår arkitekturen dog ikke helt at løsrive sig fra traditionelle planløsninger og konstruktioner. Efter Anden Verdenskrig sænkes priserne på de nye materialer, og modernismen får for alvor lov at blomstre.
Den tidligste del af perioden går under navnet "funkis", en tysk forkortelse for funktionalisme: Formsproget var nok nyt, unødig pynt og unødige, klassiske idealer som symmetri og harmoni forsvandt – men grundmaterialerne, tegl, grundmur og tømmer var stadig de samme, hvilket satte grænser for formgivningens frihed.
Da prisen på jernbeton, elementblokke, limtræ og floatglas i begyndelsen af 1950'erne pludselig faldt drastisk, skete der et tilsvarende drastisk skift i konstruktioner og materialevalg. Den formgivningsmæssige frihed, mange af disse nye materialer gav, levnede plads til tilsvarende stor individuel frihed for arkitekterne. I midten af 1950'erne opstod den "nordiske modernisme", hvilket især kom til udtryk i udformningen af etagehuse og enfamiliehuse.
Kilde: Realdania og Wikipedia
Arkitekt Svenn Eske Kristensen
Eske Kristensen har især beskæftiget sig med boligbyggeri og mindre industribyggeri. Han var fascineret af Le Corbusiers ideer om, at etagebyggeri skulle være punkthuse eller fritliggende blokke omgivet af grønne områder.
Eske Kristensen afprøvede i høj grad disse ideer gennem sit arbejde med at planlægge og bygge store nye boligområder i København og omegn, hvor kollektiver, institutioner, butikker, række- eller kædehuse skulle integreres i en helhed.
Eske Kristensen var optaget af boligsociale forhold, at sikre familiens trivsel. Han arbejdede for at billiggøre boligbyggeriet og blev foregangsmand for byggeriets industrialisering ved at gøre brug af præfabrikerede plader, moduler og elementsektioner til badeværelser og køkkener.
S. E. Kristensen (1905-2000) var en dansk arkitekt som blev uddannet fra Kunstakademiet i 1933. Han var kgl. bygningsinspektør fra 1961-1975. Eske Kristensen var en af de mest produktive funktionalistiske arkitekter i efterkrigstiden, han var medarbejder hos Kaj Fisker i perioden fra 1932-1944 samtidig med at han i perioden fra 1938-1940 også arbejdede for C. F. Møller.
Eske Kristensen tegnede følgende etageejendomme og villaer på Frederiksberg, bl.a.:
Etagehusbebyggelsen Grønnehavegaard, Godthåbsvej 131-137,
Stockflethsvej 39, Grøndalsvej 8-10, (opført i 1934, sammen med arkitekt Mogens Mejling),
Etagehusbebyggelsen Marielystvej 3-5 og Bendzvej 8-10 (opført i 1960 og præmieret af Frederiksberg Kommune i 1960-1961),
Etagehusbebyggelsen Stjernen, som blev opført som en karré: Nordre Fasanvej, Mariedalsvej, Kong Georgs Vej og Dronning Olgas Vej (opført i 1974, siden helt ombygget),
Villa, Troels Lunds Vej 32, (opført i 1944 og præmieret af Frederiksberg Kommune i 1948),
Villa, Brødrene Reebergs Vej 8 (opført i 1945).