Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg

Frederiksberg Rådhus

Rundvisning på Frederiksberg Rådhus og fortælling om bogen ”100 historier fra Frederiksberg”.

Nikolaj Bøgh, som både er kommunalbestyrelsesmedlem, medlem af FBLF og forfatter til bl.a. ovennævnte bog, var vores guide på rundvisningen på rådhuset.

Nikolaj Bøgh fortalte om rådhusets og kommunens historie. hvorefter var rundt og se bl.a. festsalen, mødesalen, vielsessalen og tårnet.

Frederiksberg Svømmehal

Konservator Johanne Bornemann Mogensen fra Nationalmuseet holdte et oplæg i Medborgersalen på biblioteket på Danasvej.

Johanne fortalte om sit arbejde og farvearkæologiske undersøgelser generelt. Ud over Frederiksberg Svømmehal inkluderede Johanne også et par andre prominente bygningsværker på Frederiksberg fra samme tidsperiode – Søndermark Krematorium og den nu nedrevne K.B. Hal.

Oplæg om bygningspræmieringens betydning for Frederiksbergs udvikling

Civilingeniør Ulrik Winge, forhenværende by-, kultur-, og miljødirektør i Frederiksberg Kommune og i dag ansat som projektdirektør i Bygnings- og udviklingsfonden fortalte om bygningspræmieringens betydning for udviklingen på Frederiksberg med særlig vægt på perioden 2011-2023.

Brøndsted Allé 4 var den første bygning, som blev præmieret.

Rundvisning på Diakonissestiftelsen

Kommunikationschef Flemming Schultz viste os rundt på Diakonissestiftelsen.

Flemming Schultz fortalte om stiftelsens historie og afslutningsvis besøgte vi en af seniorboligerne, som er sidste skud på diakonissestiftelsens udviklingshistorie.

Byvandring langs Frederiksberg Allé

Forfatter og kommunalpolitiker Nikolaj Bøgh var vores guide og turen gik op af Frederiksberg Allé med afstikkere op af nogle af sidegaderne.

Vi hørte om alléens historie helt fra anlæggelsen i 1700-1704, og så på en række af de arkitektonisk og historisk vigtigste bygninger på alléen samt hørte om den historie der knytter sig til alléen som kongevej, som forlystelsescentrum og som skueplads for en række markante begivenheder, ikke mindst under besættelsen.

Foredrag om Mariendal-kvarterets oprindelse og udvikling

Historiker, forfatter m.m. Allen Tønnesen fortalte om udviklingen af dette kvarter på Frederiksberg.

Mariendals jorde var oprindelig en del af marken, der tilhørte Christians IV´s ladegård. Jorden blev solgt til private ved en stor auktion i 1765, hvor 30 lodder blev sat til salg. Jorden, som blev til landstedet Mariendal, lå mellem Ladegårdsåen og Godthåbsvej og gik fra Falkoner Allé i øst til Nordre Fasanvej i vest.

Landstedet fik først navnet Mariendal i 1784. Da Niels Josephsen købte Mariendal, var ejendommen hovedsagelig en landbrugsejendom. Med ham som ejer blev området udstykket og udviklet til det kvarter, vi kender i dag. Niels Josephsen (1836–1905) investerede sine penge i 1879 i ejendommen Mariendal tæt ved Falkoner Allé.

Niels Josephsen anlagde de veje i området, som vi kender i dag. Han fik derfor mulighed for at navngive vejene efter hans familie eller det græske kongehus som han havde en forkærlighed for.

Niels Josephsen var ikke blot en dygtig forretningsmand, men også en stor velgører, der enten gav byggegrunde bort eller solgte dem på favorable vilkår til en række godgørende stiftelser. Det kom bl.a. andre ”Hjemmet for arbejdsføre blinde kvinder” på Mariendalsvej 30 til gode.

For at gøre kvarteret attraktivt og lette transporten stiftede han i 1884 Falkoner Alléens Sporvejs-selskab, der fik remise på Mariendalsvej 21. Niels Josephsen sørgede også for at området fik sin egen kirke da han i 1902 donerede den nuværende kirkegrund til Mariendal Kirke. Han donerede yderligere 50.000 kr. til selve opførelsen af kirken.

Filmen "Fra landsby til storby" om Frederiksbergs historie

Filmen om Frederiksbergs historie "Fra landsby til storby" 

Det er Henning Bro, den tidligere stadsarkivar, der er hovedpersonen i filmen og som fortæller om Frederiksbergs interessante og farverige udvikling.

Historien tager sin begyndelse i bronzealderen, og Henning Bro fortæller livligt om byens spændende udvikling, mens han fører os gennem historien helt op til vores tid og viser os rundt på det Frederiksberg, som vi kender nu.

Oplæg om Villa Rolighed 

Arkitekt Laust Øby fra tegnestuen Arkitema K/S fortalte indledningsvis om et par aktuelle projekter på Frederiksberg Hospital, nu Hospitalshaven, og besøgscenteret på Carlsberg. Herefter fortalte Laust om Villa Roligheds historie samt restaureringen og istandsættelsen for henholdsvis driftsbygninger, landskab og villa. 

Rundvisning i Hospitalshaven, tidligere Frederiksberg Hospital

Det nye bykvarter på Hospitalsgrunden er på vej ind i en ny fase.

Den første del af den centrale park med den aktive kant er sendt i udbud og står foran en realisering i indeværende år. Det samme vil gælde ombygningen af den gamle enestueafdeling ved Hovedvejen, som kommer i spil som fælleshus med servering af mad og drikke.  

På vores rundtur fulgte vi ellers primært ”Hovedvejen” fra Portbygningen ved Nordre Fasanvej til Sundhedscentret ved Stockflethsvej.

Vi havde fokus på bygningshistorien og på de mere eller mindre inspirerende om- og tilbygninger gennem tiden.

Rundvisning på Betty Nansen Teatret 

Produktionsleder Anders Sylvest viste os rundt på teatret. Anders Sylvest fortalte om teatrets historie og om ombygningen der fandt sted i 2021-23. 

Vilhelm Hammershøj og Frederiksberg

Kunsthistoriker Annette Rosenvold Hvidt holdt et foredrag om Hammershøi og hans tilknytning til Frederiksberg.

Annette fortalte om kunstneren Vilhelm Hammershøi (1864-1916), som i mange år boede på Frederiksberg og at der er spændende spor at følge i hans liv og kunstværk.

Annette oplyste at alle hans formative år tog udgangspunkt i barndomshjemmet på Frederiksberg Allé (hvor Promenaden ligger i dag) og hans første hjem med hustruen Ida var i Ny Bakkehus på Rahbeks Allé.

Annette udgav sammen med Gertrud Oelsner i 2018 den anmelderroste bog: Vilhelm Hammershøi - på sporet af det åbne billede.

August 2024, byvandring på Frederiksberg

På denne tur besøgte vi både Frederiksberg Hospital og svømmehalskvarteret, som begge bærer præg af store transformationer.

Uffe Schultz var vores guide.

Uffe fortalte at ved kommunalbestyrelsens beslutning i 1898 om at placere Frederiksberg Hospital ved Nordre Fasanvej blev der lagt vægt på hensynet til de pårørende til patienterne. De pårørende skulle ikke have for lang vej at gå, når de skulle på besøg.

Det forventedes, at patienterne i vidt omfang ville komme fra arbejderkvarteret mod øst med de Classenske Boliger og bebyggelsen ved Sindshvilevej, det nuværende svømmehalskvarter. Det viste sig at Frederiksberg Hospital hurtigt blev et hospital for alle befolkningsgrupper. Man fulgte med tiden både fagligt og bygningsmæssigt.

Karrébebyggelsen fra slutningen af 1880’erne fik imidlertid lov til at blive slidt ned i takt med at arbejdspladser og arbejdere forsvandt.

I 1986, omkring 100 år efter opførelsen, tegnede der sig en ny begyndelse. Området blev genstand for en ny og fleksibel byfornyelsesstrategi. Det har styrket enhedspræget og medvirket til en mere varieret blanding af beboere i området og kvarteret er i dag blevet meget attraktivt.

Byvandring i Helsingør

Det var arkitekt Per Godtfredsen som var vores guide og som førte os igennem Helsingør på kryds og tværs, hvor vi hørte om byens historie og så mange spændende bygninger med vigtige detaljer.

Vi besøgte også nogle private grønne gårdrum, som der ikke er offentlig adgang til. Herefter besøgte vi Sankt Mariæ Klosteret, som er opført omkring år 1430.

Maj 2024, Frederiksberg Have og Frederiksberg Slot

Vi mødtes ved hovedindgangen til Frederiksberg Have. Vores guide var landskabsarkitekt Liv Oustrup som arbejder i Slots- og Kulturstyrelsen.

Liv gav nogle historiske facts om haven, bl.a. om gamle plantelister, der har været en slags rygrad i hele havens udviklingshistorie.

Ved et af de efterfølgende stop kom Liv ind på, hvor hårdt især de store bøgetræer har lidt som følge af det voldsomme skybrud i 2011. Rødderne stod under vand i ca. en måned, og det har sat en dødelig proces i gang i de stolte træers rødder.

Turen sluttede af i Det Kinesiske Lysthus, som er et rigtigt eventyrhus i den romantiske have. Vi fik lejlighed til at se husets indre, der henstår med originale møbler og smuk bemaling med kinesiske skrifttegn på væggene.

Efter besøget i Frederiksberg Have gik turen til Frederiksberg Slot, hvor en repræsentant for Hærens Officersskole guidede os igennem slottets repræsentations- og undervisningsfaciliteter. Vi så blandt andet riddersalen og den såkaldte Rosensal.

Undervejs nød vi desuden de fremragende udsigter fra henholdsvis slottets hovedtagterrasse og den skjulte og uofficielle tagterrasse. Sidstnævnte vender mod syd og er forholdsvis ukendt i offentligheden, idet den er svær at se udefra. Den har til gengæld en flot udsigt over Søndermarken med parkens sydvendte hovedakse.

Efter rundgangen på slottet holdt Ditte og Nikolaj Bøgh, som var initiativtager til foreningens stiftelse - deres respektive jubilæumstaler i slotsgården, hvor foreningen bød på et glas mousserende vin i dagens anledning.

FBLF havde 10-års jubilæum.

Den Gule By og BoligVærkstedet Boligbyen

Den Gule By

Denne dag foregik medlemsarrangementet uden for Frederiksberg. Vi var på det gamle jernbaneterræn i København.

Vi så først ’Den Gule By’, der består af 32 boliger og to værkmesterboliger, som blev opført i 1909 som tjenestemandsboliger for DSB-medarbejdere.

Ditte fortalte at beboerne arbejdede i ”hjælpevognen”, der var et beredskab i tilfælde af afsporinger eller ulykker. Dengang var der bopælspligt i Den Gule By for de ansatte i hjælpetjenesten.

Rækkehusene lå i kort afstand til Hovedbanegården og der var installeret alarmsystemer i husene, så de ansatte hurtigt kunne rykke ud i tilfælde afsporinger og andre uheld på DSB’s baner.

BoligVærkstedet Boligbyen

Efter rundvisningen i ”Den Gule By” gik vi hen til ”BoligVærkstedet Boligbyen" som også ligger på det gamle jernbaneterræn i København. Her mødtes vi med vores guide Marie Elkjær.

Marie gennemgik udstillingen, som indeholder syv prototyper – fem åbne pavilloner og to færdige enfamiliehuse – samt en plancheudstilling, der viser forslag til sundere lavemissionsboliger. Marie fortalte at formålet med udstillingen var at gentænke, hvordan vi bygger i dag og på den måde udfordre byggebranchen til at skabe løsninger, der gavner både mennesker og planeten.

Marie fortalte at Living Places-konceptet er et pionermål i VELUX’ i bæredygtighedsstrategi, som blev udtænkt og udviklet af VELUX, Artelia og EFFEKT Arkitekter i partnerskab. Boligværkstedet er første eksempel på konceptet Living Places, som baseres på fem principper om boliger skal være sunde, til at betale, enkle, deles over tid og kunne skaleres.

Vi fik mulighed for at besøge to prøvehuse, som viste hvordan en familiebolig kan indrettes i fremtiden.

Dette er eksempler på huse i træ, som måske realiseres på det kommende byudviklingsområde på Frederiksberg Hospital, idet arkitektfirmaet EFFEKT Arkitekter vandt konkurrencen om at udarbejde en udviklingsplan for Frederiksberg Hospital.

Rundvisning i teatret Riddersalen

Vi fik en rundvisning af museumsdirektør Henrik Kjøller. Han fortalte først om Riddersalens historie, om hvem der har ejet det, og hvem der har været direktør igennem tiden, bl.a. Storm P. og Jytte Abildstrøm, samt hvilke skuespil der har været på Riddersalen, bl.a. ”Svend, Knud og Valdemar” samt om skuespillere, der har optrådt på scenen, bl.a. Daimi, Dirch Passer og Kjeld Petersen.

Bagefter så vi selve Riddersalen, hvor der var håndværkere ombyggede  scenegulvet til at omfatte en drejescene. Herefter så vi Storm P’s lokum, Jytte Abildstrøms og Daimis garderobe, slyngelstuen, systuen og medarbejdernes mødelokale.