Bygnings- og landskabskultur er for alle

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) ønsker at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde miljøer, landskaber og bymiljøer på Frederiksberg.

En af foreningens opgaver er, at nyt byggeri og ændringer i det eksisterende integreres med omtanke og kvalitet i det bevarings-værdige bymiljø. Dette sker i samarbejde med myndighederne, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til bevaringsinteresser og forskønnelses initiativer.


En anden opgave er at bevare og udvikle de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer på Frede-riksberg i samarbejde med myndigheder og fagfolk med historisk indsigt i stilarter og bygningskonstruktion.


Læs hvordan du bliver medlem af foreningen



En trappeopgang på Frederiksberg Allé

Foto: Ditte Thye


Del siden

Aktiviteter i 2024


Den 28. maj 2024 Jubilæumsarrangement

Rundvisning i Frederiksberg Have ved landskabsarkitekt Liv Outrup fra Slots-og Ejendomsstyrelsen og efterfølgende vil vi gå op til Frederiksberg Slot og nyde udsigten fra flagterrassen. Vi slutter af i den indre gård med et glas bobler, hvor bl.a. Nikolaj Bøgh vil holde et oplæg om hvorfor en bevaringsforening er vigtig på Frederiksberg 10 år efter foreningens stiftelse.

 

Dette arrangement er kun for medlemmer.


Slotsgården på Frederiksberg Slot, set fra flag-terrassen

Foto: Ditte Thye

Den 31. august 2024 Rundtur på Frederiksberg

En tur med Servicebus 74 med rundvisning på hospitalsgrunden og i svømmehalskvarteret. Vi mødes ved Frederiksberg Rådhus. Der er tid til fælles frokost undervejs. Uffe Schultz er vores guide på denne tur.


Turen kræver, at deltagerne har et rejsekort.


Tilmelding til dette arrangement kan ikke ske på nuværende tidspunkt.

Frederiksberg Hospital, Epidemibarak tegnet af arkitekt Martin Nyrop i forbindelse med den nordiske industriudstilling i København i 1888. Bygningen blev flyttet til hospitalsgrunden i 1897.

Foto: Ditte Thye

Lokalplan 237 - Bevarende lokalplan for kvarteret omkring Sankt Knuds Vej

Formålet med lokalplanforslaget er at bevare områdets særlige identitet. Området består
af en blandet bebyggelse med villaer, etageejendomme og erhvervsbebyggelse med en overvægt af etageejendomme i den sydligste del mod Gammel Kongevej samt langs
Niels Ebbesens Vej.


Visse steder er der en del baghusbebyggelser, både i form af boliger og erhverv. Den eksisterende anvendelse er en blanding af boliger og småerhverv. Området har meget blandede bebyggelsesprocenter fra omkring 30 inde i området og med stigende tætheder på op over 200 især mod Gammel Kongevej, Niels Ebbesens Vej og Danasvej.


Langs Lykkesholms Allé er bebyggelsen blandet med både etagebebyggelser og byhuse. Her er der en del baghuse med værkstedspræg. I midten af området er der langs Sankt Knuds Vej mange byhuse og enkelte bygninger med industrielt præg.


Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 4. marts 2024 af Klima-, Plan og Boligudvalget. Udvalget har ikke behandlet alle kommentarer fremsendt i høringsfasen fra FBLF. Bestyrelsen afventer svar fra udvalget.


Fotos fra Sankt Knuds Vej og Lykkkesholms Allé

Foto: Ditte Thye

Lokalplan 240 For boliger og erhverv på Nordre Fasanvej og Nyelandsvej

Ny bevarende lokalplan på vej - Kvarteret omkring Kronprinsensvej

Frederiksberg Kommune har udarbejdet en startredegørelse, som blev godkendt inden sommerferien af Klima-, Plan- og Boligudvalget. Startredegørelsen indeholder de overordnede principper for, hvordan kvarteret skal udvikle sig.

På denne baggrund udarbejdes Forslag til lokalplan, som sendes i offentlig høring i starten af 2024.

Hvis du er interesseret kan du sende en mail til fblfbevar@gmail.com, så sendes startredegørelsen til dig.


FBLF har i samarbejde med Frederiksberg Kommune udpeget hvilke villaer og etageejendomme som er bevaringsværdige i den kommende lokalplan.

Du kan også læse et uddrag af Startredegørelsen her

Kronprinsensvej 1, tegnet af Martin Nyrup og udpeget som en meget bevaringsværdig villa.

Foto: Ditte Thye

Forskning i altaner

Forskningsprojekt af Marie Stender, antropolog, ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU.

Et nyt lag har lagt sig på byens facader de senere år og med gitre, caféstole og plantekasser forandret mødet mellem bolig og byrum: Altaner! Det meste af tiden står de tomme, men alligevel spiller de en vigtig rolle for byboerne. Altanerne griber ind i både boligens rumlighed, forholdet til naboerne og byens liv.


Her kan du læse mere om rapporten

Kendte arkitekter på Frederiksberg

Arkitekter som har haft betydning for Frederiksberg Kommunes udvikling:

         

Henning Wolff, læs her

Hans D. Berthelsen, læs her

Ole Hagen, læs her


Svenn Eske Kristensen, læs her

Formålet med lokalplanforslaget er at give mulighed for en ny markant gårdbebyggelse på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nyelandsvej. De to bevaringsværdige etageejendomme nedrives.


Lokalplanforslaget var i høring i perioden fra den 13. februar 2024 til den 9. april 2024. 

 

Bestyrelsen fremsendte bl.a. følgende kommentarer:

 

Bestyrelsen vurderer at den kommende etagehusbebyggelse som skal erstatte de to fritliggende etagehuse skal have de samme arkitektoniske kvaliteter, herunder samme ”lethed” og være tilpasset stedet, herunder Nyelandsvejs grønne bebyggelse og være en ”forsmag” for det  kommende boligbyggeri på Frederiksberg Hospital.

 

Bestyrelsen gør indsigelse mod bebyggelsesprocenten og etage-antallet. Bebyggelses-procenten stiger fra 110 til 280 og etageantallet stiger fra 5 til 6 etager. Naboejendommene er 3½, 4½ og 5 etager på den modsatte side af Nordre Fasanvej. På Frederiksberg Hospital er bebyggelsesprocenten 100 og den maksimale etageantal er 5. De eksisterende bygninger på hospitalsgrunden mod Nyelandsvej er på maks. 4 etager.

 

Bestyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at skabe en sammenhæng med respekt for de meget bevaringsværdige fritliggende hvidpudsede etageejendomme på Nyelandsvej uden at nedsætte etageantallet til maks. 4 etager. Det kommende byggeri skal i naboskel have samme etageantal og bygningshøjde som nabobebyggelsen. Endvidere skal den kommende bebyggelse respektere den samme afstand til naboskel, som der er mellem de tre eksisterende fritliggende etageejendomme.

 

Lokalplanen foreligger ikke endeligt vedtaget.