Kvarteret omkring Allégade,
Gården Ludvigs Minde opført ca. i 1770

Kvarteret omkring Allégade,
Gården Ludvigs Minde opført ca. i 1770

Kvarteret omkring Allégade

Landsbyen ”Ny Amager” blev grundlagt den 2. juni 1651. De mænd, der grundlagde byen, var efterkommere af Christian den II´s hollændere. Frederik den III havde tillid til Amager-hollændernes dygtighed og denne dag gav kongen jord fra Ladegården til 20 bønder fra Amager. Det var et krav, at de byggede hver sin gård på et sted, man fandt fordelagtigt. Foruden andre forpligtelser betalte de 35 rigsdaler årligt fra hver gård.

Omkring den første del af Allégade blev de 20 gårde bygget, 10 på hver side af et fællesareal, ”forten” midt i landsbyen. Dette var den egentlige begyndelse på Frederiksberg.

Gårdmændene havde trange kår og de byggede nogle ringe bindingsværksgårde. Den første kirke i landsbyen var en lille kirke bygget i bindingsværk. Kirken og kirkegården lå, hvor ”Det kongelige danske haveselskab” ligger i dag.

Under belejringen i 1658-59, hvor Danmark og Sverige var i krig, blev landsbyen brændt ned. Det lykkedes efter krigen, at genopbygge byen.

Når de økonomiske udfordringer blev for store, forsøgte gårdmændene, at sælge deres jord eller dele jorden med velhavende københavnere og på den måde skaffe sig penge. Det gik også let nok. I 1680´erne var halvdelen af landsbyens jorde på fremmede hænder. Det blev imidlertid erklæret ulovligt og handlerne skulle gå tilbage. Gårdmændene måtte alene sælge jorden indbyrdes.

En sommerdag i 1697 udbrød der en voldsom brænd i byen og hele byen blev lagt i grus. Der var kun et par enkelte gårde tilbage og kirken som blev reddet. Det var ikke muligt, at genopbygge byen for 3. gang.

Kort tid efter branden bestemte Kongen, at enten skulle gårdmændene forlade landsbyen ”Ny Amager” eller også skulle de blive husmænd og leve af deres egen grund, som var på max. 4.700 m2. Grunden måtte ikke sælges til andre.

Efter forhandlinger blev det dog muligt at få fuld ejendomsret over grunden. Ud over de oprindelige beboere kom der straks en del fremmede, foruden dem, der trods forbuddet mod jordsalg, var der i forvejen. Det var først og fremmest en by for husmænd. 

Grunden var for lille til, at familien kunne leve af den alene. Husmændene forsøgte sig som håndværkere og vævere uden større held pga. af handelsrestriktioner i forhold til København. Kun på et område lykkedes det husmændene, det var ølbrygningen. Det hang sammen med den nære tilknytning til slottet. De bryggede øl uden privilegium. Kongen holdt hånden over bryggerne.

I 1703, da Frederiksberg Slot blev opført af Frederik den IV, får byen navnet Frederiksberg efter slottet.

Efterhånden bliver landsbyens fællesareal opdelt som henholdsvis landsbygade og forhaver til de enkelte gårde.

Der var adskillige fra landsbyen, der arbejdede på slottet. En anden indtægtskilde var de mange mennesker, der færdes i byen på grund af Frederiksberg Slot og slotshaven. Nogle levede af enten sommergæster i pension eller udlejning af værelser. Endelig var der beværtninger til bespisning for dem, der kom ind for at få sig en forfriskning, når de var på udflugt. Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens ”Håbet” i Allégade nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og Allégade 10, som er byens ældste spisested fra 1780.

I 1740 var der over 30 værtshuse på Allégade.

I år 1765 blev en del af landsbyen jorde opdelt i lodder og sat til salg. Det var en betingelse, at der kun måtte opføres gårde, der ”var en pryd for øjet”. Det var de rigeste københavnere, der opførte landsteder i nærheden af slottet.

Kort tid efter at Frederik den VI blev konge i 1808 vedtog han en kongelig resolution i 1810, hvor han forbød bebyggelse i forhaverne på Allégade. Det blev fastsat, at forhaverne kun måtte afgrænses af ”pyntelige stakitter”. Dette er en af grundene til, at den oprindelige struktur med landsbyens 10 gårde på hver side af landsbyforten stadigvæk kan opleves.

De ældste ejendomme på Allégades østside er nr. 6 og 22, der er opført i henholdsvis 1753 og 1790. De øvrige ejendomme stammer fra 1800-tallet. På vestsiden har nr. 9 været traktørsted siden 1780’erne. Allégade 5 er opført af den danske malermester August Jacob Christian Riise i 1860, landstedet har en facade prydet af tre gipsrelieffer af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.

Allégade 7-11 er alle lave 1-2 etagers bygninger opført i 1800-tallet. Efter år 1900 blev der opført 4-5 etager på ejendommene nr. 13-29. Allégade nr. 2 er på 2 etager og bygningen er fredet. Allégade 4, 6 og 8a er alle på 3 etager og bygningerne er fredet. Allégade 22 er på 2 etager og fredet.

Denne finere del af befolkningen bosatte sig på Allégade. Et eksempel på dette er ”Ludvigs Minde”, Allégade 22, som blev opført omkring 1770. De egentlige husmænd boede langs Bredegade.

Frederik den VI åbnede Frederiksberg Have i 1852 for offentligheden.

 

fblf maj 2018

Kildehenvisning: ”Frederiksberg fra bondeby til storhed”, Gyldendal 1945 og

Kommuneatlas Frederiksberg, Bevaringsværdige byer og bygninger 1994

Del siden