Maglekildevej 2 og 10

"Alléparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i perioden fra 1950-1956 og tegnet af arkitekt maa  Ole Hagen.

Bevaringsværdi: 2

Arkitektonisk vurdering: Bebyggelsen er en samlet helhed i store propertioner med karateristiske lodrette bånd som skråtstillede karnapper og altaner. Både udformning materialer og udførelse er af høj kvalitet.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen har stor betydning for miljøet på Fraderiksberg Alle

Originalitet: Bebyggelsen fremstår arkitektonisk oprindeligt

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

"Alléparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bombningen af Den franske Skole og området ved Frederiksberg Allé i 1945 medførte ikke omfattende restau- reringer, men gav anledning til realiseringen af byplanmæssige visioner for det centrale byområde.

Byplanen fra 1943 fastlagde, at området på sigt skulle bebygges bymæssigt med fem- etages boligejendomme, men placeringen af høj etagehusbebyggelse over for kirkegården gav til trods for Frederiksberg Allés bredde anledning til protester og flere alternative forslag.

Kommunen havde tidligt været inde på, at der kunne opføres en solorienteret stokbebyggelse, hvor gavlene var vendt mod Frederiksberg Allé. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ønskede derimod en treetages længebebyggelse mod Frederiksberg Allé og først bagved denne længe en stokbebyggelse.

Alléparken indvarslede 1950'ernes store nyorientering af Frederiksberg i retning af en moderne storby samtidig med, at man på unik måde søgte at fastholde historiske træk og kvaliteter, herunder med en kombination af lejlighedstyper, som kunne understøtte interaktionen mellem forskellige typer husstande.

Bebyggelsen består syd for Maglekildevej af fire Z-formede blokke, hver især sammensat af to kortere stokke langs henholdsvis Maglekildevej og Frederiksberg Allé, der indbyrdes er for-bundet med en lang stok vinkelret herpå. Nord for Maglekildevej placeredes bag Frederiksberg Gymnasium mod øst en lang stok parallelt med vejen og mod vest en vinkelbygning, som kunne være starten på endnu en Z-formet blok i retning af Hollændervej.

"Alléparken"
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Ole Hagens forslag med god afstand mellem de Z-formede blokke blev alligevel det fore- trukne, efter at antallet af etager mod Frede- riksberg Allé på kommunens forslag var blevet reduceret fra seks til fem etager. Tabet af etagemeter blev kompenseret ved, at de bagvedliggende blokke blev opført i fulde syv etager.

Man indså tidligt, at alene grundprisen ville medføre en forholdsvis høj kvadratmeterleje. Debatten kom derfor også til at dreje sig dels om kommunens sociale ansvar i forhold til "de bomberamte", dels om kommunens generelle holdning til velhavere og mindrebemidlede. Der var dem, der mente, at der i kommu- nen skulle være visse kvarterer, hvor bebyggelsen skule være forbeholdt herskabsbebyggelse. Og der var andre, der mente, at også mindrebemidlede og børnerige familier kunne have krav på at bo godt.

For de bomberamte familier byggede kommunen erstatningsboliger ved Roskildevej langs med jernbanen til Vanløse, og der blev ud til Maglekildevej indrettet en opgang med i alt 28 lejlig- heder for knap så velstillede husstande. Med et gennemsnitligt kvadratmetertal på 90,6 kvm og husleje på det dobbelte af lejen i det støttede byggeri, henvendte byggeriet sig dog fortrinsvis til det bedrestillede mellemlag.

Magnoliavej 25

Magnoliaveje 25
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen blev opført i 1962 og tegnet af arkitekt Johan Christensen og søn.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Et gedigent etplans- hus i epokens første fase. Opført i gule tegl- sten med træbeklædninger omkring vinduer i brøstninger og en form for trægesim.

Miljømæssig vurdering: Bygningen er karak- teristisk 60'er typehus i et blandet villakvarter.

Originalitet: Der er ingen arkitektoniske ændringer.

Tilstand: Fin vedligeholdelse. 

Kulturhistorisk vurdering: Villaen er et typehus målrettet til kernefamilien med hjemmeboende teenager.

Villakvarteret på bakken syd for Roskildevej på handelsgartner J. C. A. Jørgensens udstykning var oprindeligt afgrænset mod nord af "A/S Claus Hansen Fabriker" og "A/S Løvengreens Garveri".De store villaer på nordsiden af Azaleavej - med plads til børn, slægtninge og tjenestefolk - blev solgt til folk med interesser knyttet til produktionen af garveriets produkter.

Da man kom til Magnoliavejs nordside, var det blandt andet med deltagelse af entreprenører og arkitekter, som få år forinden havde været aktive på handelsgartner Erichsens udstykning omkring Edvard Glæsels Vej i Lykkesholmkvarteret. Det blev til en række store toetages villaer liggende på den øverste del af sydskråningen, mens de mindre villaer fra 1930'erne kom til at trykke sig nedenfor på sydsiden af Magnoliavej.

Villaerne på toppen af bakken i "Bedre Byggeskik" var til store husstande eller til flere familier. Villaerne længst nede med de flade tage var beregnet til blot en enkelt kernefamilie. Det er med andre ord et villakvarter med "typehuse" fra flere perioder, og Johan Christensen & Søn huset syd på Magnoliavej passer med sin beliggenhed neden for bakken fint ind i denne fortælling.

Marielystvej 3

Marielystvej 3
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1961 og tegnet af arkitekt maa Eske Kristensen.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering:  Eksempel på et skal- muret boligbyggeri, hvor anvendelsen af forskellige tegl er et arkitektonisk virke- middel sammen med pladebeklædning af brøstninger.

Miljømæssig vurdering: Bygningen er selvom den er nyere tilpasset karreen i taghøjde og proportioner.

Originalitet: Tilsyneladende uden arkitektoniske ændringer.

Tilstand: Fin vedligeholdelse

Marielystvej 3
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Det er afslutningen af en karrébebyggelse mod et eksisterende villa- kvarter. Der er eksperimenteret med mange forskellige lejlighedstyper og lejligheds- størrelser.

Der er lagt vægt på, at bygningens højde og facademæssige udformning respekterer de eksisterende etageejendommes gesims- højder og materialer. Bygningen er en hjørne- bygning med parterreetage, tre beboelseslag med mansardtag og yderligere en tagetage med rum, der er integrerede med lejligheder i mansardetagen. 

Indgangspartierne ligger tilbagetrukket fra facadelinjen, og adgangen til lejlighederne sker via centralt beliggende trapper og elevatorer. 

Ved overenskomsten af 26. juli 1913 mellem Frederiksberg Kommunalbestyrelse og grund- ejerne var der lyst en servitut, som foreskrev, at der i henhold til Vej- og Bebyggelsesplanen for Søndre Landdistrikt skulle opføres lavere bebyggelse i form af tre fulde etager plus en mansardetage.

Marielystvej 3
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Det var Eske Kristensens opfattelse, at det var et spørgsmål om at respektere den eksiste- rende gesimshøjde, selv om de to nabohuse ikke var ens i deres profilering. Med tre fulde etager plus en mansardetage svarende til fire fulde etager ønskede han en reduktion i højden på den enkelte etage fra 3,30 m til 2,80 m svarende til Boligministeriets minimumskrav.

Arkitekten fastholdt de indeliggende altaner og en lavere etagehøjde, for så kunne han placere en parterreetage på terræn.

Marielystvej 17

Marielystvej 17
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen blev opført i 1944 og tegnet af arkitekt Svend Fournais.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekt Arkitekten har opfør en fin villa i en helhed med røde tegl i murværk og tag samt fine detaljer i altan, kvist og vinduer.

Miljømæssig vurdering: Fint indpasset i villa- kvarteret.

Originalitet: Akrkitektonisk oprindeligt bortset fra at skodder er fjernet.

Tilstand: Fin vedligeholdese.

Marielystvej 17
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Manglen på mate- rialer under anden verdenskrig førte til fornyet interesse for traditionelle håndværks- mæssige teknikker bl.a. manglen på jern førte til, at vindues- og døråbninger blev muret i svagt buede stik. 

Området blev udstykket efter en samlet plan for at få et ensartet villakvarter. Vejudlægget skulle være så lille som muligt. Parkering skulle finde sted på grundene, som udover en villa kun måtte omfatte et enkelt udhus, dvs. én garage eller lignende.

Villagrundene blev udstykket under Anden Verdenskrig. Størst var salget i 1943, hvor kommunen fik solgt hele 12 grunde, deriblandt grunden til Marielystvej 17. Med et grundkøb fulgte en pligt til at opføre et enfamiliehus og til at indhegne grunden. 

Dette er et enfamiliehus i én etage med udnyttet tagetage og med trempelkonstruktion, således at der stort set er fuld rumhøjde i tagetagen. Vestgavlen med hovedindgangen er orienteret mod vejen. Garagen ligger ud til Marielystvej. Huset er opført for banksekretær, cand phil. Knud Neldorf.

Marielystvej 18

Marielystvej 18
Foto: Lisbet Snager Sloth

Villaen blev opført i 1951 og tegnet af arkitekterne maa Gunnar Krohn og Hartvig Rasmussen.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekterne har op- ført en fin tidstypisk Villa i gedigne materialer og en fin detaljering.

Miljømæssig vurdering: Fint indpasset i kvarteret

Originalitet:g står med oprindelig arkitektur.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Kulturhistorisk vurdering: Enkelte huse blev opført med forsinkelse, og det betød, at kvarteret blev mindre homogent end tilsigtet og kom derved til at afspejle nye tendenser i tiden.

Det var kun få af grundene fra udstykningen i 1943, der ikke umiddelbart fik hus på, herunder Marielystvej 18. Bygningen blev opført af traditionelle materialer med gavlene i røde mursten. Bygningens facader blev pudset i en lysegrå, næsten hvid farve, så villaen alligevel fik et progressivt udseende.

Bemærkelsesværdigt er den omfattende terrænregulering med henblik på at få villaen placeret på en landskabelig bakke. Ved reguleringen blev der ved den vestlige gavl gravet ud til en læplads i form af en "gryde" i kælderniveau, og ved facaden mod syd blev der etableret en skråning på hvilket, der skulle ligge en terrasse. Neden for højen dannedes en nyreformet lavning. 

Marielystvej 20

Marielystvej 20
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Villaen blev opført i 1945 og tegnet af arkitekt maa Sven Walsøe.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en detaljerig villa med et markant udtryk.

Miljømæssig vurdering: Er tilpasset kvarterets karakter.

Originalitet: Den oprindelige arkitektur er intakt.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Marielystvej 20
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering:De villaer, som først blev opført i de sidste krigsår, var næsten alle af en betydelig størrelse.

Det er en stor villa i én etage med udnyttet tagetage på en hjørnegrund.

Takket være beliggenheden er huset udstyret med tre frontgavle i fuld højde, hvor gavlen mod Johan Ottosens Vej er kontor, gavlen mod Marielystvej er opholdsstue med konsol- båren trefløjet karnap i stuen og på 1. sal soveværelse med konsolbåren fransk altan. Gavlen mod nabo mod vest har køkken og anretning med forbindelse til enetages sidefløj med spisestue. Udgang fra havestue til sydvendt terrasse.

Garagen er forbundet med hovedbygningen ved en lav mur og sammenbygget med garagen til Johan Ottosens Vej 3. Bygherren var grosserer Tage Nielsen. 

Marielystvej 23

Marielystvej 23
Foto: Lisbet Snoager Slot

Villaen blev opført i 1947 og tegnet af arkitekt mda Christian Jensen.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført en rummelig klassisk villa i røde tegl. Bygning- en har flere fine detaljer ‐ Tagudhæng, skorsten, franske altaner, karnap og kviste, som giver villaen et særpræg.

Miljømæssig vurdering: Villaen har betydning for gadebilledet.

Originalitet: Der mangler en skorsten og der er etableret en indeliggende terrasse i tagfladen.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Kulturhistorisk vurdering: En af de seneste opførte villaer i kvarteret med bygningsattest fra 1947 med mange referencer til tiden før Anden Verdenskrig.

Det er et enfamiliehus i én etage med udnyttet tagetage opført for driftsbestyrer Aage Hansen på en udstykning fra 1946.

Mariendalsvej 23 A

Mariendalsvej 23 A
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Etagehusbebyggelsen blev opført i 1959 og tegnet af arkitekterne maa Chr. Permin og B. Bendixen.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Bygningen vender sin mest detaljerede facade væk fra gadefacaden som er meget enkel. Mod gården giver altaner, altangange, vinduesbrøstninger og garage- porte bygningen et varieret men harmonisk og let udtryk.

Miljømæssig vurdering: Bygningen vækker ikke umiddelbart opsigt i gadebilledet. Den vender vrangen ud.

Originalitet: Tilsyneladende ingen arkitektoniske ændringer.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Mariendalsvej 23 A
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen demonstrerer, hvordan nyere byggeformer, elementer og materialer dels kunne kombineres på en afbalanceret måde, dels kunne indgå i og berige et ældre bymiljø.

Den umiddelbart stilfærdige bygning over- rasker ikke mindst ved anvendelsen af lette facadeelementer i den ellers ret taktfaste vindue-pille rytme mod Mariendalsvej.

Bebyggelsen består af et opgangshus i fem etager sammenbygget i vinkel med et altangangs- hus ligeledes i fem etager begge med bærende tværvægge og skalmurede gavle i jernbeton, mens ydervæggene er hulmur i gule sten varieret med lette facadeelementer.

I opgangshuset er de lette elementer mod syd kombineret med altaner. Det samme er til- fældet i opgangshusets nordgavl mod remise- grunden.

Der er garager i parterreetagen af altangangs- huset. Bebyggelsen er opført på en gammel fabriksgrund, der blev ledig efter Dansk Gipsindustri A/S. 

Mathilde Fibigers Vej 2-20

"Ved Fuglebakken"
Foto; Lisbet Snoager Slot

Rækkehusbebyggelsen blev opført i 1954 og tegnet af arkitekt maa Sigurd Tanggaard  og Jens Busk.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering:  Arkitekten har opført en rækkehusbebyggelse, som med en for- skydning fra hus til hus giver varierede faca- der. Boligerne har altaner både mod gade og bagsiden, hvor der er tilkørsel og parkering til hvert enkelt hus.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen er en fin overgang mellem villakvarter til gadesiden og etageboligbebyggelse på bagsiden.

Originalitet: Bebyggelsen er ikke ændret arkitektonisk.

Tilstand: Rimelig vedligeholdelse.

"Ved Fuglebakken"
Foto; Lisbet Snoager Slot

Kulturhistorisk vurdering: "Ved Fuglebakken" er Frederiksbergs bedste bud på en rigtig forstadsbebyggelse fra 1950'erne.

"Ved Fuglebakken" er en parkbebyggelse på en trekantet grund og består af fire stokke vinkelret på Godthåbsvej samt af en længe med ti skråtstilllede rækkehuse ud til Mathilde Fibigers Vej. Mellem stokkene langs Godt- håbsvej og mod øst til Tesdorphsvej er der opført serier af sammenhængende butikker i én etage.

Såvel bazarbygningerne som rækkehusene skaber overgange fra etageboligblokkene til henholdsvis rækkehusområdet nord for Godthåbsvej og til villakvarteret mod syd.

Del siden