Moltkesvej 24-57

Moltkesvej 24-57
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Boligbebyggelsen blev opført i 1949-1950 og tegnet af arkitekt maa Ole Hagen.

Bevaringsværdi: 4

Arkitektonisk vurdering: Arkiteken har opført en meget fin rækkehusbebyggelse med stor boligkvalitet, gode materialer, fine detaljering og gode friarealer.

Miljømæssig vurdering: Et meget fint boligmiljø.

Originalitet: Tilsyneladende uden arkitektoniske ændringer. Vinduer er formentlig udskiftet.

Tilstand: Rimelig vedligeholdelse.

Moltkesvej 24-57
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering; Det lave etageboligbyggeri Moltkeshave er med sin rækkehusagtige karakter et eksempel på, at den mere in­ten­sive arealudnyttelse i efterkrigstiden også omfattede de gamle villakvarterer med kommunal over­enskomst.

Bebyggelsen på de Mohrske grunde mellem Tesdorpfsvej og villaerne på C.F. Richs Vej blev til på baggrund af stor kreativitet blandt de involverede parter, hvor kommunen også var en aktiv bidragyder, således at områdets struktur kunne fastholdes og videreudvikles i fælles forståelse.

Bygherrerne havde fra starten tænkt sig en forstads­ag­tig park­be­byg­gel­se med store, sammenhængende grønne strøg i øst-vest gående retning og med en bebyggelse med tre be­boelseslag. Det svarede ganske til de bestemmelser, der i år 1900 var nedfældet i en overenskomst mellem fabrikant Rich og Frederiksberg Kommune. Konsortiets na­bo­er havde godt nok kun bygget villaer, og de var ikke begejstrede. Navnlig udsigten til store flokke af legende børn på de grønne områder var motiverende for en dialog om andre muligheder. De ønskede sig - med formanden for Grundejerforenin­gen for Nordre Landdistrikt som tals­mand - en mindre kompakt løsning.

Med forvalt­nin­gen i en særdeles kreativ rolle lykkedes det at nå frem til en situationsplan, der var i bedre harmoni med omgivelserne. Ved at føre Moltkesvej helt igennem til Bernhard Bangs Allé og ved at udforme bebyggelsen som to gange fem stokke vinkelret på hver side af Moltkesvej kunne der åbnes op til begge si­der.

Moltkesvej 24-57
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Det gav ganske vist færre etagemeter end i Ole Hagens forslag - men det problem blev løst ved at byg­ge helt op til og endda mod syd helt ud over servitutgrænsen og ind på matr.nr. 6am, hvor det var Lykkesholmsoverenskomsten, der var gæl­dende. Stokkene blev her forlænget med "en halv opgang" eller - retere: "sammenbygget med en dobbeltvilla" – formuleringen var af hen­syn til servitutten. Det kunne ses, for blokkene - der for hver opgang helt mekanisk var tegnet forskudt mod sydøst à la række­hus for at nyde godt af eftermiddagssolen - fik nu et anneks forskudt mod sydvest. Det skyggede lidt, men brød monoto­ni­en.

Det ubebyggede areal blev mindre. Legearealet blev delt op i mindre dele, og garagerne kunne placeres i skel som en slags afskærmning i stedet for ud mod vejen. Man kunne nøjes med at bygge i 2½ etage, og an­tal­let af lejligheder voksede fra de først aftalte 175 lejligheder til 195 lejligheder. Der blev navnlig i de syd­li­ge blokke udtænkt mange variationer.

Resten af matr.nr. 6am mod Tesdorpfsvej blev siden opdelt i villagrunde og solgt til bebyggelse med stats­låns­huse.

Moltkesvej 65

Moltkesvej 65
Foto: Lisbet Snager Sloth

Etageejendommen blev opført i 1953 og tegnet af arkitekerne maa Kai Agertoft  og Juul Møller.

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Arkitekterne har opført en harmonisk bygning med variationer i fremspring i pudset hvid beton. Bygningen har saddeltag og altanværn af beton med metal- gitre foran de indeliggende altaner, som giver et fint spil i facaden.

Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen er tilpasset kvarterets proporstioner

Originalitet: Står i den oprindelige arkitektur.

Tilstand: God vedligeholdelse.

Moltkesvej 65
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering: Enestående byggeri med anvendelse af utraditionelle materialer.

Moltkeshave fremstår som et eksperimenterende byggeri i tiden, før byggeformen blev udråbt som "utraditionelt"

Moltkesvej 65 blev så tidligt som december 1949 projekteret som et treetages altangangs-opgangshus af Kai Agertoft og Juul Møller, hvor der fra altangangen var fælles vindfang for to små lejligheder, fem trin op og så ind­gang til forstuerne. De toetages sidebygninger blev betjent af trapper med en repos, hvorfra der var adgang til altangangen.

Det var et eksperiment, og projektet blev december 1951 rettet til et opgangshus med større lejligheder, og hvor der i lejlighederne i de midterste opgange var installeret pejs. Planindretningen opererede med spiseplads i køkkenet og med en sektionsopdeling af opholdsstuen, så en del af denne blev udskilt med en kortere væg som kammer. 

Moltkesvej 65
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Projektet fra 1951 meldte entydigt ud, at det var et hus af en ny tid og med nye materialer. Facaden med opgangene over for Ole Hagens knapt færdigbyggede Moltkeshave i gule mursten kom til at stå hvid og blank i beton, mens altanbrystningerne mod Bernhard Bangs Allé helt klart fremstod som formstøbte.

Udfyldningsfelterne mellem de bærende skillevægge i jernbeton skulle først have været af glas, men fik vinduesbrystninger af eternit, som indvendig blev beklædt med plader af masonit. Det samme blev mellem­partierne mellem vinduer og altandør, hvad der også skulle bidrage til en vekselvirkning mellem lys og skygge i de sydvest vendte rum.

Nordens Plads 4

Nordens Plads 4
Foto: Ditte thye

Etagehusbebyggelsen med butikscenter blev opført i 1969 og tegnet af arkitekt maa Ole Hagen

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Bygningen fremtræder som et landkendingsmærke i et udflydende etageboligkvarter/forstad. Det arkitektonisk stramt formede højhus med vandrette vindues og altanbånd er et tidstypisk fin eksempel på  moderne byggeri.

MIljømæssig vurdering: Bygningen er landkendningsmærke i et stort byområde, men uden lokal sammenhæng alt friareal er parkeringsplads.

Originalitet: Der er tilsyneladende ikke foretaget arkitektoniske ændringer.

Tilstand: Fin vedligeholdelse.

Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Kulturhistorisk vurdering: Ved indgangen til 1970’erne fik Domus Vista stor symbolværdi for opfattelsen af Frederiksberg som en del af Hoved­stadsmetropolen.

Det markante byggeri bidrager i væsentlig grad til, at bebyggelsen på de Koch’ske grunde opleves som en særlig bydel på linje med andre af byens kvarterer.

Bygningskompleks med sammenbygget højhus og butikscenter. Højhus i beton på 30 etager indrettet med 28 etager til beboelse (oprindelig 27 etager) og i alt 476 lejligheder, samt bu­tiks­center og kon­to­rer, senest ombygget med yderligere 127 lejligheder i ”fladhuset”. Bygningen er konstrueret med bærende skille­væg­ge. Den typiske lejlighed i højhuset er på 2 værelser og 63 til 84 kvm, placeret på begge sider af en korridor.

De første planer for bebyggelsen af de Koch'ske grunde i 1954 lagde op til en traditionel forstadsbebyggelse og bestod i en serie højhus­blok­ke på 16 etager med gavlen til Roskildevej i lighed med ”Milestedet”, der var under opførelse i Rødovre. Mellem højhusblok­ke­ne var der mod nord ud til Roskilde­vej ind­tænkt mindre butikker og en biograf. Mod syd blev højhusblokkene via en tværstillet mellem­byg­ning trukket ned til tre eta­ger og så ført op i en blok på seks etager og endelig ned igen i endnu en tværstillet treetages blok. Der var gjort plads til rigtig mange familier, uden at der egentlig var tænkt i ny bydel.

Nordens Plads 4
Foto: Ditte Thye

Det skete først, da han­delsgartner Carl Henrik Koch var død i 1959, og arvingerne søgte om til­la­del­se til at be­byg­ge en del af arealet. Det fik kommunen til at ønske en samlet helhedsorienteret planlagt bebyggelse af hele gartneri­arealet. Grunden blev købt af familien inden for et år og en byplanvedtægt blev enstemmigt vedtaget af kommunalbestyrelsen i 1962.

Ole Hagens første tegning i december 1964 svarede som forventeligt til situa­tions­planen i byplanved­tæg­ten. Ved Ros­kildevej pla­ce­redes en enkelt højhusblok. Serien af blokke med gavlen mod Ros­kildevej blev sat ned til samme højde som venskabshusenes overfor. De små bu­tik­ker blev erstattet af ga­rager, og handelen blev samlet omkring et butikstorv mod øst helt ud til Ros­kil­devej. - Men i november 1965 flyttede Ole Hagen højhuset syv meter mod syd og syv meter mod vest, forhøjede til 30 etager, integrerede butiks­cen­tret ved dets fod med Falkoner Centret som model, og Domus Vista var skabt.

Peter Bangs Vej 33

Petr Bangs Vej 33
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Boligbebyggelsen med butikker blev opført i 1958 og tegnet af arkitekt maa Charles I Schou

Bevaringsværdi: 3

Arkitektonisk vurdering: Bebyggelsen har skråtstillede forskudte bygningskroppe med en  stueetage indeholdene butikker, som ligger parallelt med vejen. En karakterisstisk og usædvanlig udformnig men alligevel harmonisk proportioneret i gode materialer.

Miljmæssig vurdering: Bebyggelsen er fremtrædende i gadebilledet selvom der ikke er arkitektonisk sammenhæng.

Originalitet: Tilsyneladende ikke væsentlige ændringer.

Tilstand: God vedligeholdelse.

Petr Bangs Vej 33
Foto: Lisbet Snoager Sloth

Kulturhistorisk vurdering; På grunden lå oprindelig en en servicebygning, som havde betjent beboerne i de bagvedliggende enfamilie og tofamilie­hu­se, der i 1898 var opført af Frederiksberg Arbejderes Byggeforening (FAB). I 1953, da A/S Ny Kalkbrænderi og A/S Kalk­bræn­derigrundene erhvervede bygningen, var der stadig fra gammel tid en lædervarebutik, en rulle­forret­ning, en træsko­mager og et herre­skrædderi . De øvrige butikker blev brugt som lager.

Aktieselskaberne og arkitekten lagde i januar 1953 forsigtigt ud med en skitse med fire for­skudte blokke i fire etager og udnyttet tagetage. I marts 1953 blev de fire etager så ændret til 5 etager og udnyttet tagetage. I august 1953 blev det til fem blokke i fem etager med udnyttet tagetage.

En byggeforening, som navngiver egne veje "Friheds-, Ligheds- og Broderskabsvej", lader sig ikke uden vi­de­re løbe over ende. Og selv for boligministeriet med Aksel Møller som minister i ”regeringen Erik Eriksen” blev det for meget. Udnyttelsesgraden måtte ikke overskrides, og skulle dette projekt gennemføres, måtte byg­herrerne komme overens med naboerne.

Aktieselskaberne gjorde, hvad de kunne og tog navneforandring til A/S Bastillen. Kommunalbestyrelsen i 1955 krævede, at projektet skulle indeholde lejligheer til enlige. Med Aksel Møller tilbage i borgmesterstolen blev bebyggelsen projekteret med 16 lejligheder à 41 kvm udover de 32 andre lejligheder på 98 kvm.

Det var sikkert endt til alles tilfredshed, hvis det ikke var, fordi der nu i ”regeringen Hans Hedtoft 2” kun blev ydet statslån efter boligstøtteloven på baggrund af anskaffelsessummen til lejligheder på 50-85 kvm. De måtte hverken være for små eller for store. Og så blev der igen omprojekte­ret. Det "ende­lige" resultatet blev fem forskudte blokke, heraf de fire i fem etager med 36 boliger på for­trins­vis 100 kvm med støtte efter boligstøtteloven på grundlag af vurdering - og den sidste  blok er stadigvæk ”i venteposition”.

Den ufærdige blokbebyggelse med butikker er et lidt hovedkulds forsøg på at styrke Peter Bangs Vej som forretningsgade og på at tilføre den ellers noget monotone bebyggelse nyt liv. 

Bebyggelsen består af fem forskudte blokke med foranliggende butikker, hvoraf dog kun de fire er opført i fem etager med udnyttet tagetage. Den lave ikke færdigbyggede blok, der lidt umotiveret afslutter be­byg­gelsen mod vest ved Folkets Allé, venter stadig på, at ejerne i de nær­me­ste villaer skal overgive sig og lade boligerne nedrive, så de sidste etager kan komme på, uden at ministeriets tilladte ud­nyt­telsesgrad på 1,05 over­skrides.

Del siden