Kvarteret omkring Sankt Knuds Vej - Forslag til lokalplan 237

Området omfatter Lykkesholms Allé, Sankt Knuds Vej, dele af Forhåbningsholms Allé, Svanholmsvej og Schønbergsgade.

Baggrunden for lokalplanudarbejdelsen er, at Frederiksberg Kommune oplever et øget pres

på området i form af byggeønsker om omdannelse af erhverv til boliger, herunder ønsker om nybyggeri/fortætning. En udvikling som kommunen ikke ønsker.

Lokalplanen har fokus på bevaring af kulturmiljøet med kvarterets særlige identitet, og bevaringsværdige kvaliteter på såvel bygnings- som kvarterniveau samt med fokus på bevaring af områdets grønne strukturer. De udpegede bevaringsværdige bygninger sker på baggrund af SAVE-registreringen fra 1994.

Lokalplanforslaget var i høring fra den 12. september til den 14. november 2023. Bestyrelsen havde bl.a. følgende kommentarer til forslaget:

Det er vigtigt, at der kommer en bevarende lokalplan for dette kvarter, for det er jo et helt enestående historicistisk kvarter med fritliggende villaer, etagehuse og baggårds-erhverv. Det er jo samtidig et grønt og frodigt område med mange bevaringsværdige træer og beplantninger, oprindelige belægninger og gennemgående ”kig” på tvært af kvarteret. På Sankt Knuds Vej ligger kvarterets ældste byhuse, mange af dem er opført mellem 1867 og 1875.

Da området er kendetegnet ved mange små grunde som er tæt bebyggede vurderede bestyrelsen, at det ikke er muligt, at kommende bebyggelse kan fremstå (citat fra lokalplanforslaget): ”med samme bygnings-typologi, omfang og placering, som den bygning den erstatter eller tilbygges”, når byhusene kun må have en bebyggelsesprocent på 40 og etagehusene kun må have en bebyggelsesprocent på 70.

På denne baggrund valgte bestyrelsen at undersøge det eksisterende og fremtidige brutto-etageareal for samtlige bevaringsværdige historicistiske byhuse inden for lokalplanområdet.

Bestyrelsen konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at det ikke er muligt for by-husene ”at fastholde den samme bygningstypologi, omfang og placering, som den bygning den erstatter eller tilbygges”, hvis bebyggelsesprocenten på 40 fastholdes.

Bestyrelsen gjorde indsigelse mod lokalplanens bebyggelsesprocenter på henholdsvis 40 og 70, idet det over tid vil ødelægge det helstøbte kvarter med de helt særlige kvaliteter. I fremtiden vil byhusene blive overtaget af små huse som har en helt anden bygningstypologi, omfang og placering, som den bygning den erstatter eller tilbygges.

Bestyrelsen foreslog i stedet for, at de tre bevaringsværdige bygningskategorier sammenlægges til en kategori, så bygningerne hver især er bevaringsværdige for helheden, et historicistisk kvarter med villaer, etagehuse og baggårdserhverv. Der er dog enkelte nyere bygninger, som ikke er bevaringsværdige.

Endvidere foreslog bestyrelsen, at lokalplanen tillader den nuværende bebyggelses-procent på den enkelte ejendom. Ved nybyggeri skal bygherre dokumentere den eksisterende bebyggelsesprocent.

Bestyrelsen gjorde indsigelse mod at etageejendommene ikke kan genopføres i sit nuværende bygningsvolumen og arkitektoniske udtryk, da de fleste etageejendomme er opført i 5 etager og lokalplanen kun tillader 4 etager.

Bestyrelsen gjorde indsigelse mod at ny bebyggelse mod vej kan fremstå i træ og tage kan fremstå som grønne tage, idet facader af træ og grønne tage vil være fremmed- elementer i kvarteret. Bestyrelsen foreslår at det kun er sekundære bygninger, der kan opføres i træ og at grønne tage kun bør gælde for sekundære bygninger/bagbyg-ninger, som ikke er synlige fra vej.

Bestyrelsen havde imødeset en tilbagevendende dialog med kommunen, da foreningen er nævnt i Startredegørelsen forud for lokalplanprocessen. Vi har haft et enkelt møde tidligt i processen i 2022.

Kvarteret omkring Kronprinsensvej

Redegørelse for kvarteret omkring Kronprinsensvej

Startredegørelse for en bevarende lokalplan for et villakvarter

Nedenstående er uddrag fra Startredegørelsen:

Baggrunden for udarbejdelsen af en lokalplan for området omkring Kronprinsensvej er, at Frederiksberg Kommune oplever en stigende efterspørgsel efter ombygning og nyopførelse af villaer i villaområderne. Frederiksberg Kommune ønsker imidlertid at bevare omfanget og kvaliteten i villakvartererne.

Der er tale om 3 delområder med i alt 225 villagrunde, hvor af de 126 er udpeget i Kommuneplan 2021 som meget bevaringsværdige.

Frederiksberg var det første sted i Danmark, hvor villaerne blomstrede frem. Først var der tale om egentlige landsteder. Siden opstod de mere bymæssige villakvarterer, som vi kender i dag. Villaen er således både lokalt og nationalt et vigtigt, historisk vidnesbyrd og har haft afgørende betydning for Frederiksbergs identitet og grønne præg.