Frederiksberg
Boligbebyggelsen blev opført i perioden 1951 - 1963 og tegnet af arkitekt maa Viggo Møller Jensen.
Bevaringsværdi: 4
Arkitektonisk vurdering: Etagehusbebyggelsen blev opført over en årække med et slutresultat som en sammenhængende bebyggelse med et lyst og let udtryk ved matereale, farvevalg og penthouse.
Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen er markant i gadebilledet men uden sammenhæng med naboer.
Originalitet: Bebyggelsen står som oprindeligt.
Tilstand: Fin vedligeholdelse.
Kulturhistorisk vurdering: Bebyggelsen indgår som et element i områdets gradvise transfor- mation til et blandet centerområde med skyldigt hensyn til de bagvedliggende gamle villaudstykninger fra Falkonergårdens jorder.
Rolighedsvej 7-11 er en hjørnebebyggelse i syv og fire etager mod henholdsvis Rolighedsvej og Falkonergårdsvej. Bygningen blev i 1960 opført som en østlig fortsættelse af Rolig- hedsvej 9 (fra 1951), og der blev anlagt parkeringskælder i to etager. I 1963 blev randbebyggelsen yderligere forlænget med Rolighedsvej 7 mod vest og endelig i 1970 forenet med Falkoner Allé 90-94.
Allerede i april 1950 kunne Viggo Møller-Jensen citere Boligministeriet for en vision om et byg- geri, der i den næste menneskealder (25-30 år) ville gå i retning af mindre beboelse og større forretningsmæssig anvendelse. Synspunktet blev brugt som forklaring på en omprojektering, hvor han i stedet for en bygningskonstruktion af bærende tværvægge ønskede at anvende en søjlekonstruktion. Nettoarealet blev derved forøget med 15-18% i forhold til en murstens- konstruktion, og gav mulighed for mere fleksible og dermed holdbare løsninger.
For de enkelte boligers vedkommende betød det "elastiske" etageplaner, at lejlighderne blev benyttet af beboere, der havde brug for et selvstændigt værelse, hvor de kunne modtage fremmede mennesker uden gene for familien. Den henvendte sig således til læger, tandlæger, arkitekter, ingeniører, forretningsdrivende og lignende til konsultation og til kontorer i forbindelse med lejligheden.
Det forretningsmæssige blev undervejs i projektet understøttet ved, at sydvendte altaner mod Rolighedsvej blev flyttet til nordsiden. Det gav også størst mulighed for kontinuitet med senere omliggende bebyg- gelse, til en større rolig bebyggelse.
Afgørende for en erhvervsvenlig bebyggelse var naturligvis den overordnede byplanlæg- ning. Konkurrencebetingelserne for idékon- kurrencen om en byplan for kvarteret ved Sankt Jørgens Sø var blevet udleveret den 1. august 1958. Udover beboelsesformer og udnyttelsesgrader var et af hovedtemaerne konsekvenserne for forretningslivet af den cityfor- skydning mod vest, der var planlagt i København op til Gammel Kongevej.
Det var et emne med relevans for Viggo Møller-Jensens byggeplaner ved Rolighedsvej, da han i september 1958 indledte sin anden etape. Området lå ved en hovedfærdselsåre og samtidig i så god afstand, at der måtte kunne blive plads til en mindre centerdannelse. Skitsen til en fornyelse af randbebyggelsen nord for Rolighedsvej og øst for Falkoner Allé kom til at gå helt til Franckesvej.
Etagehusbebyggelsen blev opført i 1947 og blev tegnet af arkitekt maa H. Carl Andresen.
Bevaringsværdi: 4
Arkitektonisk vurdering: Det er en klassisk beboelsesblok med en hamonisk facade, hvor altaner med buede dørpartier giver den et særpræg.
Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen indgår i den lange række af storkarreer langs Roskildevej på vej ud af byen.
Originalitet: Der er ikke foretaget arkitektoniske ændringer.
Tilstand: God vedligeholdelse.
Kulturhistorisk vurdering: Erstatningsbolig- erne til de bomberamte fra Frederiksberg Allé demonstrerede, at der i kommunalt regi kunne bygges både godt og billigt, også når der blev efterspurgt andet end toværelses skrabede lejligheder.
Ved bombningen af området ved Den franske Skole mistede et større antal familier deres bolig. Mulighederne for at flytte tilbage var for de flestes vedkommende stærkt begrænsede af økonomiske grunde. Med kommunen som bygherre og projekterende opførtes ”Sønder- vangsgården” til erstatning. Byggeriet blev tilgodeset med en ekstraordinær kommunal underskudsdækning, så huslejen for de bomberamte kunne holdes lavest muligt. De tidssvar- ende kommunale boliger var prismæssigt fuldt ud konkurrencedygtige i forhold til såvel private som almennyttige bygherrer.
”Søndervangsgården” er en U-formet bebyggelse, der lukker af mod Hoffmeyersvej og åbner sig mod den hævede S-bane. Byggeriet er opført med påhængte eller delvist indrykkede altaner, der er orienteret mod syd og vest. Den nordlige sidefløj har af hensyn til solorienteringen fået "gårdfacade" mod passagen og altaner mod gården. Under projekteringen blev der tilføjet en sjette etage med 16 lejligheder og indpasset elevatorer i de otte opgange.
Bebyggelsen blev opført med i alt 96 lejligheder med henblik på en endelig genhusning af "de bomberamte" fra Frederiksberg Allé, Maglekildevej og Henrik Ibsens Vej. Lejlighederne var nogenlunde ligeligt fordelt på to- og treværelses lejligheder med ét eller to kamre fordelt på samme måde som de 213 lejligheder, der var gået tabt ved flystyrtet og bombningen ved Den franske Skole.
84 af lejlighederne blev taget i brug af de bomberamte familier med kommunalt tilsagn om, at de ikke ville komme til at betale mere i husleje, end hvis deres indkomst havde ligget under sygekassegrænsen.
Etagehusbebyggelsen blev opført i 1956 og tegnet af arkitekt maa Ole Hagen.
Bevaringsværdi: 4
Arkitektonisk vurdering: Arkitekten har opført flere af de store karrebebyggelser på Ros- kildevej Denne bebyggelse har på trods af sin størrelse menneskelige dimensioner i sin opbygning med variation i altaner og vinduer samt tagformen.
Miljømæssig vurdering: Det store "forstadskvarter" er præget at store tlsvarende bebyggelser langs Roskildevej.
Originalitet: Fremstår arkitektonisk original.
Tilstand: God vedligeholdelse.
Kulturhistorisk vurdering: De høje U‐formede karréer langs Roskildevej i 1950’erne tjener som en bebyggelsesmæssig markering af overgangen fra de københavnske distrikter til Frederiksberg.
Opførelsen af ”venskabshusene” ved Ros- kildevej var en bunden opgave økonomisk og arkitektonisk. Det lykkedes ikke desto mindre Ole Hagen også at tilføre facade- rækken sit personlige præg.
"Bærumhus" er en trefløjet U-formet bebyggelse med den nordlige hovedfløj trukket tilbage fra Roskildevej. Den var det sidst opførte "U" blandt "Venskabshusene" ved Roskildevej, hvor den ligger som nummer to med "Upsalahus" mod øst og "Tavastehus" mod vest. Også det senere "Havnefjord" længst mod vest var oprindeligt tiltænkt en U-form.
Alle etagehusene i denne randbebyggelse er opført i seks etager med udnyttet tagetage. Gen- tagelsen af de store bygningsvoluminer med en fast vertikal inddeling mellem murstens- og betonpartier med vinduer og altaner giver bebyggelserne et vist fælles præg, selv om "Bærumhus" skiller sig ud med tilbagetrukket tagetage og lav taghældning samt større bygningsdybde.
En del af det fælles præg skyldes Ole Hagen, som for såvel "Upsalahus' som "Tavastehus' vedkommende blev inddraget ved omprojektering og detailprojektering. "Upsalahus" blev opført med "rigtige" altaner, han trak altanerne ind i stuen, så de flugtede med facadelinjen.
Altanløsningen blev genbrugt på "Bærumhus". Her blev der i den vestlige fløj også indrettet opgange med lejligheder, hvor der var spisekøkken. Disse var særligt beregnet på beboere med handicap. De indtrukne altaner blev her gjort ekstra store.
Kollektivbebyggelsen blev opført i 1959 og tegnet afingeniørfirmaet A/S Ove Christensen & Søn.
Bevaringsværdi: 4
Arkitektonisk vurdering: Det er et samlet boligkompleks med kollektivboliger i en betonkonstruktion med indeliggende altaner og vandrette bånd i form af altanbrøstninger som et dominerende..
Miljømæssig vurdering: Bebyggelsen falder godt ind i det store forstadsvarter med meget store karreer.
Originalitet: Har det oprindelige arkitektoniske udtryk
Tilstand: Fint vedligeholdt
Kulturhistorisk vurdering: Første kollektiv- bebyggelse på Frederiksberg med korridor- lejligheder og beboerrestaurant for velstillede ældre og enlige. Bebyggelsen er opført i totalentreprise.
Kollektivboligerne er anlagt som en U-formet bebyggelse i anden række i forhold til Ros- kildevej med hovedfløjen parallelt med "Upsalahus". De lange sidefløje på otte etager åbner U-et, så den femetages, gavlvendte hovedbygning ses i perspektiv. Hovedfløjens stueetage og den lave forbindelsesbygning rummer kollektivboligernes fælles faciliteter.
Bygningsdybden er på mere end 14 meter, og lejlighederne er ensidigt orienterede omkring en fælles korridor. De mere end 300 lejligheder har alle altan og fordeler sig ligeligt med lejligheder med et værelse på 46 - 48 kvm og på lejligheder med 2 og 3 værelser på 63 - 69 kvm. For de små lejligheders vedkommende er der tale om en ny plantype, hvor værelset udover en alkove også har et skabskøkken. Det kollektive bestod blandt andet i, at beboerne forventedes at ville spise aftensmad i kollektivboligernes restaurant.
Beliggenhedsplanen var udarbejdet af kommunen. Rollen som projekterende arkitekt, projek- terende ingeniør og hovedentreprenør blev af bygherren lagt i hænderne på Ove Christensen og hans entreprenørfirma. Det hørte hjemme i Fredericia.
A/S Christensen & Søn havde lang erfaring med betonbyggeri og havde netop for bygherren, ”Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige” afsluttet en bebyggelse med kollektivhuse i otte etager (punkthuse) ved Helsingør. Deres hovedleverandør på Sjælland var Ringsted Cementvarefabrik og Betonstøberi, og herfra kom de færdigstøbte trappeløb og etagehøje betonelementer til ydervæggene.