Frederiksberg
FBLF findet det vigtigt, at:
Kulturmiljøerne
Der bør tages udgangspunkt i de 25 kulturmiljøer, som er udpeget i kommuneplanen. Arkitektur-politikken skal udbrede kendskabet til disse særlige ”steder” i kommunen. I disse kulturmiljøer indgår også bevaringsværdige bygninger, som enkelt elementer på ”stedet”. Gamle bygninger og kulturmiljøer bærer en identitet, som fortæller en historie. I den gældende kommuneplan er det hovedsageligt kulturhistorien om kulturmiljøerne, der fortælles.
Der bør ske en gennemgang af de eksisterende Kulturmiljøer. Det kan være, at der skal ske en anden afgrænsning og at antallet af Kulturmiljøer skal øges.
Kulturmiljøernes afgrænsning bør præciseres, og at der i arkitekturpolitikken kommer en beskrivelse af kulturmiljøernes arkitektoniske træk, således, at kultur-og arkitekturhistorie gensidigt belyser hinanden.
Registrering af bygninger efter 1940
Der bør ske en registrering af bygninger efter 1940, idet der også her findes mange spændende byggerier. Kvarterer, som måske bør opklassificeres til et ”Kulturmiljø”.
Genanvendelse af bevaringsværdige erhvervsbygninger
Det bør fremgå af arkitekturpolitikken, at der er mulighed for midlertidige anvendelser, således at f.eks. kontorbygninger, som står tomme, kan udlånes til aktiviteter, som skaber liv, indtil en evt. ombygning/renovering finder sted. Det kan jo godt nogle gange tage et par år.
Et redskab
Arkitekturpolitikken skal være et dynamisk redskab, som hele tiden er i fokus og som kan revideres, når der opstår nye erfaringer.
En sideløbende proces – dialog med borgerne
Udbredelsen af kendskabet til Frederiksbergs ældre og nyere arkitektur er med til at skabe forståelse for, hvad der er værd at bevare. En metode til at øge interessen er f.eks. præmiering af særlige gode renoveringer.
Afslutningsvis vurderer FBLF, at Frederiksbergs særegne identitet bør fastholdes og kommunikeres klart til borgerne.